​Robotterne holder medarbejderne i centrum

15. september 2017 | Af Benita Dreyer-Andersen

Cava Plast har investeret i maskiner for at holde medarbejderne i fokus.

I lagerhallen står de linet op på stribe. De automatiserede stampere og fræsere, der hver dag producerer mange tusind enheder af alt fra maskinelementer til designlamper. Og det der ligger ind i mellem.

- Vi prioriterer automatisering og optimering af vore maskiner og udstyr, så vi kan have medarbejdere med de rette kompetencer til andre opgaver. Alle, både mennesker og maskiner, er her fordi de gør, hvad de er bedst til, siger Shapour Krog, administrerende direktør i Cava Plastics.

For dyrt til maskiner

Forbavsende få mennesker er at få øje på i maskinhallen. Men det er der en naturlig forklaring på, siger direktøren, og åbner døren ind til de tilstødende lokaler. Her er de så, de ansatte i sikkerhedssko og overalls, i gang med kyndig behandling af skiver, kupler og de sidste detaljer, der en dag forenes til en designerlampe i den dyre ende.

- 30-40 procent af vores produktion er emner i belysningsbranchen primært i den eksklusive ende. Vi holder mennesket og medarbejderne i centrum, fordi vi er overbeviste om, at en masse flotte maskiner, uden medarbejdernes viden og kvalifikationer, er ikke nok til at producere højkvalitetsprodukter, siger Shapour R. Krog.

En million ens

Et sted hvor maskinerne har overtaget en gentaget arbejdsgang, er i virksomhedens produktion af de såkaldte blodkugler.Blodkugle er en helt glasklar kugle, med diameter på 20 millimeter, som er støbt i et slidstærkt materiale. Kuglerne anvendes i store industrianlæg, hvor blod fra slagterier tørres og mineraler samt vitaminerne udvindes. Kvalitetskravene er store til netop denne produktion, da en produktion serie på eksempelvis en millions kugler skal alle være ens og uden luftbobler, snavs, ujævnheder med mere.​

Kuglerne støbes i sæt med indløb, og ved den tidligere procedure blev kuglerne efterfølgende klippet fri fra indløbet manuelt. Klipningen var en besværlig procedure for den ansatte, og arbejdet var præget af lange serier med gentaget arbejde.

Derfor valgte virksomheden at investere robotudstyr, der nu selv henter blodkuglerne i støbeformen og klipper dem ud. Robotten indsamler også det overskydende afklip og afleverer det i en kværn, der granulerer resterne til genanvendelse, der indgår i den videre produktion.

Øje for detaljen

Automatiseringen kom for alvor i gang, da Shapour Krog tiltrådte som administrerende direktør for 12 år siden.

- Der var nogle åbenlyse steder, hvor det gav mening at automatisere, og så fik vi de nødvendige robotter ind. Men vi har beholdt personalet og sørget for, at de kun laver, hvad de er gode til, og hvor maskinerne kommer til kort, siger Shapour Krog.

Blandt andet er det kun ganske få medarbejdere der, ved hjælp af en højteknologisk robot, afvejer lim og monterer nogle plastikskiver til en specifik designerlampe. Emneoverflade, nøjagtighed og godt håndværk er afgørende for resultatet, når der skal rette udstyr og trænede kræfter til.

- Hvert emne kontrolleres udefra på forhånd beskrevede specifikationer, der er unikke for det enkelte produkt. Der findes emner med simpel og få kontrolpunkter, men også emner med et stort kontrolbehov med mange siders beskrivelser om de tekniske og visuelle kontrolprocedurer, og derfor har vi brug for mennesker til den del af processen, siger Shapour Krog.

Af samme årsag bliver nogle lampeskærme nænsomt målt, vejet og tjekket visuelt af mandskab dedikeret specifikt til den opgave.

- Det er ikke fordi, vi er maskinforskrækkede på fabrikken. En stor del af vores produktion bliver varetaget af menneskehænder, og det vil vi gerne værne om. Vi har så at sige anskaffet maskinerne, så vi kan holde mennesket i centrum, slutter Shapour Krog.​

Cava Plastics A/S, med sine kompetente medarbejdere, råder over et produktionsapparat bestående af de nyeste, energieffektive og miljøvenlige sprøjtestøbemaskiner og udstyr.​

Kontakt os

Cava Plastics A/S

​​Houvej 12, 9550 Mariager​

CVR nr.: 45031020

​Send din besked direkte til os, eller ring til os direkte på: +45 98 54 15 55​